Laks kan serveres ved mange lejligheder. Denne friske ret
passer fint til både frokost og som forret til en middag • Røget laks er
proteinrigt • Avocado er en god C-vitaminkilde.
Forberedelse 15 min. 4 portioner
# Råvarer til Laks med avocado salsa:
100 g ferskrøget laks
1 moden avocado
1 fast og moden tomat
1 pære
2 stilke bladselleri
1 spsk hakket persille
reven skal cif 1 citron
saften af 2 citroner
1 spsk olie
¼ tsk peber
evt. ½-1 tsk salt
TIL SERVERING:
4 skiver rugbrød eller landbrød
dild
citronbåde
friskkværnet peber
*
Fremgangsmåde:
1 Del avocadoen og fjern stenen.
Grav forsigtigt frugtkødet ud med en ske.
Skyl og tern tomaten.
Skræl pæren og skær den i tern.
Skyl selleristilkene og skær dem i tynde skiver.
Skær avocadokødet i ca. 2x2 cm store tern.
2 Bland avocado, tomat, pære og selleri i en stor skål.
Tilsæt hakket persille, citronskal, citronsaft, olie, peber
og evt. lidt salt.
Bland godt, men forsigtigt uden at mose avocadoen.
3 Læg tynde skiver af laksen på en tallerken.
Læg lidt avocadosalsa ved siden af laksen.
Dekorer med dild og citronbåde.
Drys evt. med friskkværnet peber.
Server med saftigt rugbrød eller skivet landbrød til.
Tips & råd
Storkornet kaviar passer meget fint til laks. Stenbiderrogn
kan købes rød-, orange-, eller sortfarvet. Ægte kaviar har en grå eller gråsort
farve.
Pumpernickel er et mørkt rugbrød. Det er meget tyndere
skivet end almindeligt rugbrød og det har en kraftigere og noget syrlig smag.
FRYSNING
Fersk laks kan holde sig i fryseren i op til 1 måned. Optøet
laks må ikke fryses igen.
PR. PORTION: Energi: Kcal 222 = kJ 929
Kulhydrat 20 g Protein 8 g Fedt 12 g (49%) Fibre 5 g