En god kartoffelmad bliver man aldrig træt af. Her er den
serveret med friskstegte løg og en hjemmelavet grøn mayonnaise med masser af
krydderurter.
Arbejdstid: 35 min. Stegetid. 5 min. 4 personer.
#
400 g kogte kartofler
4 skiver godt rugbrød
Grøn mayonnaise:
2 håndfulde krydderurter (fx purløg, dild, kørvel, persille,
løvstikke og basilikum)
2 dl smagsneutral olie
2 æggeblommer
½ tsk salt
2 tsk dijonsennep
1-3 tsk æble- eller vineddike
peber
Stegte løg:
2 løg
3 spsk hvedemel
1 dl smagsneutral olie
salt
Pynt:
friske krydderurter
*
GRØN MAYONNAISE: Hak krydderurterne groft, og blend dem med
olie til ensartet konsistens.
Pisk æggeblommerne seje med salt.
Rør sennep og eddike i æggene.
Hæld krydderurteolien i æggeblommerne i en tynd stråle, mens
du pisker.
Bliver mayonnaisen tyk, inden al olien er brugt kan du
tilsætte en smule vand.
Pisk, til al olien er brugt.
Smag til med peber, salt, sennep og eddike.
STEGTE LØG: Pil løgene, skær dem i tynde skiver, og skil dem
i ringe.
Vend løgene i mel, kom dem i en sigte, og drys overskydende
mel af.
Steg løgene i varm olie på en pande, til de er gyldenbrune.
Tag dem op med en hulske, og lad dem dryppe af i sigte.
Drys med salt.
KARTOFFELMADDER: Skær kartoflerne i tykke skiver, og anret
dem på rugbrød.
Kom en god klat kryddermayonnaise ovenpå, og drys med stegte
løg.
Pynt med hakkede krydderurter.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin