På trods af navnet er søde kartofler faktisk ikke i familie med almindelige kartofler. Søde kartofler er rodfrugter med en aflang form og stammer oprindelig fra Amerika, men har for længst fundet vej til Europa. Tilberedt har de konsistens som kartofler, men smagen er meget sødere, og indholdet af protein er tre gange højere end i almindelige kartofler.
Opskrift til 2-4 personer på ca. 25 minutter.
# Ingredienser:
500 g søde kartofler
4 spsk olie
Havsalt og sort peber
½ bundt timian eller rosmarin
*
Sådan gør du
Skur eller skræl de søde kartofler og skær dem i tern på 2x2
cm.
Varm olien op på en stor stegepande og kom kartoffeltern og
timian (gem lidt til drys) på, og steg kartoflerne gyldne og sprød møre.
Krydr godt undervejs med havsalt og kværnet sort peber.
Drys de gyldne og møre kartofler med frisk plukket timian.
Server rygende varme.