Tun- og laksemousse kender de fleste, men prøv denne mousse
tilberedt med røget hellefisk.
6 personer. Arbejdstid: 20 min. Hviletid: 1-2 timer
#
2 blade husblas
½ citron (saft)
200 g røget hellefisk
1½ dl cremefraiche 9%
1½ dl piskefløde
salt og friskkværnet peber
Dilddressing:
2 dl cremefraiche 9%
1 bundt dild
salt og friskkværnet peber
Tilbehør: citronbåde flûte eller brød samt dild
*
Læg husblasbladene i blød i koldt vand i 5 min.
Tag husblassen op af vandet, knug vandet ud, og smelt
husblassen i en skål med citronsaft over et varmt vandbad.
Skær hellefisken i lidt mindre stykker.
Hak dem i en foodprocessor, og tilsæt cremefraiche og fløde.
Krydr med salt og peber.
Kør maskinen, og tilsæt husblasblandingen i en tynd stråle,
til moussen har en ensartet og cremet konsistens.
Hæld straks moussen i en skål, og sæt den i køleskabet i
mindst et par timer.
Du kan sagtens lave moussen dagen før.
Rør en dressing af cremefraiche og finthakket dild.
Smag til med salt og peber.
Server hellefiskemoussen med dilddressing, citronbåde og flûte
eller brød.
Pynt med dild.
TIPS: Du kan også servere hellefiskemoussen med kogte æg,
rejer og en cremefraichedressing smagt til med chili.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin