To personer
250 g hakket oksekød
4 tynde skiver parmaskinke
4 skrællede gulerødder
frisk ingefær efter ønske
saft fra ½ lime
frisk koriander
olivenolie
Form kødet til to hakkebøffer. Varm lidt olivenolie på en pande og steg kødet 4 - 5 minutter på hver side. Krydr med salt og peber. Fordel parmaskinken henover og steg kødet yderligere i 3 - 4 minutter i en varm ovn ved 200ºC. Imens snittes gulerødderne og ristes i lidt varm olivenolie. Efter 2 minutter tilsættes snittet ingefær og saft fra lime. Krydr med salt og peber. Når gulerødderne er møre tilsættes plukket koriander. Server til de lune bøffer.
--