Logo

Frikadelleburger - sliders

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Frikadelleburger - sliders

 

Små burgerboller er blevet populære. Her er de fyldt med frikadeller og tzatziki.

4 personer. Arbejdstid: 30 min. Hviletid: ca. 30 min. Stegetid. ca. 20 min.

#

12 små burgerboller eller sliders (evt. 4 store burgerboller)

 

Frikadeller:

400 g hakket svine- og kalvekød

2 tsk groft salt

friskkværnet peber

4 spsk finvalsede havregryn

1 æg

1 lille fint revet løg

2½ dl mælk

25 g smør

2 spsk olie

 

Tzatziki:

½ agurk

2 store gulerødder

1 tsk salt

150 g græsk yoghurt 10%

1 spsk ekstra jomfruolivenolie

1-2 fed hvidløg

 

Tilbehør: salatblade

*

 

Rør kødet sejt med salt.

Rør peber, havregryn og æg i.

Tilsæt fint revet løg.

Rør godt, og tilsæt derefter mælken lidt ad gangen.

Rør til farsen bliver smidig, men ikke for flydende.

Stil farsen i køleskab i ca. 30 min.

 

Smelt smør og olie på en pande ved god varme, til det er gyldent.

Skru lidt ned, og sæt 12 frikadeller på panden.

Steg dem ved middelstærk varme i ca. 5 min. på hver side.

Tryk på frikadellerne.

Når saften der pibler op er klar, er de gennemstegte.

 

Vask agurken, riv den groft, og bland den med salt i en sigte.

Lad vandet løbe lidt fra.

 

Skræl gulerødderne, og riv dem groft.

Bland dem med afdryppet agurk, yoghurt og olivenolie, og smag til med knust hvidløg, salt og peber.

 

Flæk lune boller, og fyld dem med salatblade, tzatziki og frikadeller.

 

TIPS: Bag evt. dine egne små burgerboller. Brug fx opskriften på hvedeknopper (uden kardemomme), og form dejen til 20-24 små boller.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 4.476 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her