2 kyllingefileter
2 spsk soya
1 spsk honning
1 spsk fintsnittet ingefær
2 spsk fintsnittede chili
1 fed snittet hvidløg
150 g rensede svampe
frisk koriander
Skær kyllingen i tern, og mariner stykkerne i soya, honning, ingefær, hvidløg og chili. Mariner det i 10 minutter.
Varm lidt olie i en wok eller på en rummelig pande, og rist kødet i 2-3 minutter.
Kom svampe ved, og lad det riste i yderligere 2 minutter.
Kom en kop vand ved, og lad det koge i 4-5 minutter.
Vend med frisk koriander, og server til kogte ris.