Logo

Kyllinge- og sennepspasta

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kyllinge- og sennepspasta

 

Kylling i en cremet fløde- og sennepssauce på et leje af pasta; meget lækkert og meget enkelt.

• Karse er en C-vitaminbombe. Tilsæt karsen lige inden serveringen, så den bevarer alle næringsstoffer.

Forberedelse 15 min. Tilberedning 30 min. 4 Portioner

 

# Råvarer til Kyllinge- og sennepspasta

600 g (4-5) kyllingebryster

250 g pasta

2 spsk smør

1 spsk olie

salt og peber

1 løg

1 fed hvidløg

3 spsk grovkornet sennep

2½ dl tør hvidvin

2 dl fløde 13%

friskpresset citronsaft

1 bakke karse

 

* Fremgangsmåde:

1 Skyl kyllingebrysterne og skær dem i tern, ca. 2x2 cm.

Kog pastaen efter anvisningerne på pakken.

 

2 Opvarm 1 spsk smør og olien på en pande og tilsæt kyllingen.

Drys med salt og peber og brun til kyllingestykkerne ikke længere er rosa.

Tag kødet af panden.

 

3 Pil og hak løg og hvidløg fint.

Opvarm resten af smørret på panden og læg løg og hvidløg i.

Steg til løgene er bløde.

 

4 Kom senneppen ned til løgene og rør rundt. Tilsæt vin.

Bring det i kog og lad det koge ind, til der er ca tilbage. Hæld fløden på.

Bring i kog og lad det simre i 5 min.

 

5 Smag saucen til med salt, peber og citronsaft.

Læg kyllingen i og lad det koge yderligere 5 min.

 

6 Klip karsen af.

Lad pastaen dryppe af og fordel den på tallerkenerne.

Læg kyllingen ovenpå og drys med karse. Server straks.

 

Tips & råd

 

Kyllinge- og sennepspasta

Pasta findes i flere farver, at købe eller at lave selv. Grøn pasta er som oftest smagt til med spinat, gul pasta med safran. Rød pasta får sin fine farve af gulerods-, tomat eller rødbedesaft. Blækket fra blæksprutter farver pastaen sort. Hvis du laver pastaen selv, kan du prøve at krydre den med fx hvidløg, chilifrugt, svampe, krabber eller krydderurter.

 

PR. PORTION: Energi: Kcal 507 = kJ 2129

Kulhydrat 41 g Protein 43 g Fedt 19 g (34%) Fibre 1 g

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.157 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her