Trækul: Direkte
Gas: Direkte/middel varme
Forberedelse: 25 min. + 30 min. marinering. Stegetid: 6 minutter
3 spsk sake (japansk risvin)
3 spsk tør sherry
3 spsk mørk soyasauce
1 ½ spsk brun farin
4 fiskesteaks på 175-200 g hver
Grønne og sorte ris:
350 g risblanding med vilde ris
2,5 cm frisk ingefær
225 g mange tout eller sukkerærter
1 lille bundt forårsløg, skåret i smalle strimler
A. Hæld sake, sherry, soyasauce og farin i en lille kasserolle og varm saucen op, til sukkeret er opløst.
Bring saucen i kog og tag den af varmen - lad den køle af.
B. Læg fiskeskiverne i et enkelt lag i et stort, lavt fad og hæld den kolde teriyakisauce over.
Dæk fadet til og stil det et køligt sted (ikke i køleskabet) og lad fiskeskiverne marinere i ½ time.
Vend dem en enkelt gang under marineringen.
C. Kog imens de grønne og sorte ris.
Bring en stor grydefuld letsaltet vand i kog.
Kom ingefærstykket, de langkornede og de vilde ris i vandet og kog dem efter anvisningerne på emballagen.
Skær ærterne i 3-4 strimler på langs og hæld dem i kogende, letsaltet vand.
Lad dem koge i 2 min., hæld vandet fra og skyl ærterne under rindende, koldt vand.
Hæld vandet fra risene og fjern ingefæren.
Rør ærterne og forårsløgene i de brandvarme ris.
D. Tag fiskeskiverne op af marinaden og grill dem direkte over middel varme i 5-6 min.
Vend dem en enkelt gang og pensl dem nogle gange med marinaden under stegningen.
Server fisken sammen med de varme grønne og sorte ris.
Tips: Denne opskrift kan anvendes til alle typer fisk med fast kød, der kan skæres i skiver, f.eks. tun, sværdfisk, laks, pighvar og helleflynder. Havtaske smager også dejligt med teriyakisauce, men bliver bedst, når den skæres i stykker, der sættes på spid.