Hvis du er mange samlet om grillen, er det en god ide at
lave mixed grill. På den måde kan du servere flere forskellige slags kød og du
kan lave det til efterhånden som gæsterne spiser.
Til 6-8 personer Tilberedningstid: ca. 1 time
#
500 g hakket oksekød
6-8 kyllingelår
6-8 tykke skiver svinemørbrad
3-4 farmerbøffer
3-4 store skiver kalvelever
6-8 lammekoteletter
6-8 skiver bacon
6-8 små løg
12-16 cherrytomater eller 6-8 alm. tomater
2 grønne peberfrugter
salt og peber fra kværn
barbecue krydderi eller herbes de Provence
olie til pensling
*
1. Form det hakkede kød til hakkebøffer eller ruller, der
krydres med peber og barbecue-krydderi.
Læg det på et fad og stil det koldt.
2. Gør resten af kødet klar.
Farmerbøfferne skal skæres en gang over.
Kalveleveren deles også en gang.
Det skal alt sammen krydres.
3. Baconskiverne skal skæres i terninger, der sættes på
mindre spid sammen med cherrytomater, pillede løg og stykker af renset
peberfrugt.
Eller de hele skiver bacon kan foldes i flere lag og stikkes
på spid.
Bruger du almindelige tomater, skal de blot flækkes og
krydres.
4. Alle grill-emnerne pensles med olie på begge sider. du
begynder med de stykker, der har længst stegetid, nemlig kyllingelårene.
De skal have ca. 20 min. (10 min. på hver side).
Hakkebøfferne kan lægges i kanten af grill-risten og skal så
have 6-8 min. på hver side.
5. Grønsagerne skal kun have få minutter, men det er klogt
at dele dem i to portioner.
Steg først den ene portion, så de er færdige samtidig med
den første portion kød.
Kødet drysses først med salt efter grillningen.
Senere griller du resten.
6. Sørg for en stor skål grøn salat eller et salatbord samt
rigeligt brød og smør.
(Andre forslag til grønsager findes her).
NB! Hvis du gerne vil servere bagte kartofler til, er det
mest praktisk at bage dem på forhånd, enten på grillen eller i ovnen. De fleste
af os har ikke så stor en grill, at den kan tage både mixed grill og
bagekartofler på en gang. Pak ikke kartoflerne ind i alufolie, men bag dem og
hold dem varme, pakket ind i flere lag aviser.
Tips: Til mange gæster kan det være praktisk at lave flere
salatskåle. Gæsterne kan nemmere betjene sig selv og det giver også flere
muligheder for variation. Her er nogle forslag:
Inkasalat: Sprød salat, avocadoterninger, tunfisk (i olie
fra ds.) og skiver af kolde, kogte kartofler. Vendes i olieeddike marinade, der
smages til med 1 tsk honning og hvidløgssalt.
Pæresalat med Danablu: Sprød salat, uskrællede pærer i tynde
både og creme fraTche med moset eller hakket Danablu eller anden blåskimmelost.
Der skal naturligvis også være en almindelig blandet salat.