Er der gang i grillen, er det værd at prøve grillede
jordbær. Som lækker dessert serveret med iskold shake eller som mellemmåltid på
en varm sommerdag.
6-8 personer. Arbejdstid: 20 min. Indfrysningstid: ca. 20
min. Kræver ismaskine
#
Koldskål-is:
4 dl piskefløde
200 g sukker
1 knsp salt
1 vaniljestang
8 æggeblommer
2½ dl kærnemælk
½ dl citronsaft
Grillede jordbær:
1 kg jordbær
1-2 dl flydende honning
8-10 trægrillspid
1 citron [øko]
*
Bland fløden med sukker, salt og vaniljekorn- og stang i en
gryde, og varm op til ca. 75 °C.
Rør æggeblommerne med 1 dl kærnemælk.
Hæld ca. 1 dl af den varme flødeblanding i æggemassen, og hæld
blandingen tilbage i gryden under konstant piskning nogle minutter, uden at
blandingen koger.
Si cremen, og køl den ned til 40 °C.
Tilsæt resten af kærnemælken og citronsaft.
Kør isen på ismaskinen, til den har en cremet konsistens.
Læg træspiddene i blød i koldt vand i ca. 30 min.
Skyl jordbærrene i koldt vand, dryp dem godt af, og pil
haserne af dem.
Sæt jordbærrene på spid.
Grill bærrene hurtigt på en varm grill eller grillpande.
Steg kun i kort tid, så bærrene endnu er faste.
Server de grillede jordbær med honning, et drys fintrevet
citronskal og den bløde koldskål-is.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin