Trækul: Direkte
Gas: Direkte/middel varme
Forberedelse: 30 minutter + afkøling. Stegetid: 12 minutter
400 g kikærter fra dåse, afdryppede og skyllede
115 g pinjekerner
5 spsk olivenolie
1 lille løg, finthakket
1 fed hvidløg, knust
1 gulerod, revet
2 spsk hakket frisk persille
1 spsk tomatpure
1 spsk grov sennep
1 sammenpisket æg
salt og friskkværnet peber
50 g fuldkornsrasp
2 små løg, skåret i tynde skiver
1 spsk hakket frisk estragon
4 spsk mayonnaise
A. Hæld kikærterne i en stor skål og mos dem groft med en gaffel.
Rist pinjekernerne på en tør pande, til de er let gyldne.
Hæld dem over kikærterne.
B. Varm 1 spsk af olien på en pande, kom løg og hvidløg på panden og sauter dem i 2-3 min., til de er blevet bløde.
Hæld pandens indhold i kikærterne.
Rør derefter revet gulerod, persille, tomatpure, sennep, pisket æg, salt, peber i.
Bliv ved med at røre, til kikærteblandingen samles.
C. Del blandingen i fire og form fire burgere.
Hæld rasp på en tallerken og vend burgerne i raspen, så de er helt dækket.
Burgerne skal stå i køleskabet i mindst 1 time for at blive faste.
D. Varm imens resten af olien på en lille pande og steg løgskiverne i 8-10 min., til de er blevet mørkt gyldne og knasende.
Lad dem dryppe godt af på nogle stykker køkkenrulle.
E. Pensl burgerne let på alle sider med olie og grill dem direkte over middel varme i 10-12 min., til de er gyldne.
Vend dem en gang under stegningen.
Rør imens estragon i mayonnaisen.
Server burgerne på et fad med en skefuld estragon mayonnaise og et drys knasende løg ovenpå.
Ristede grovboller passer fint til.