3 æggeblommer
60 g sukker
½ tsk vaniljesukker
75 g hvedemel
3 æggehvider
1 ½ spsk flormelis
1 spsk sukker
Sæt ovnen på 180°.
Pisk æggeblommer, sukker og vaniljesukker grundigt til skum og vend melet i lidt efter lidt.
Pisk æggehviderne meget stive.
Sigt flormelis over de stiftpiskede æggehvider og vend forsigtigt æggehvidemassen sammen.
Vend derefter forsigtigt æggehvidemassen i æggeblommemassen.
Fyld massen i en sprøjtepose og sprøjt ca. 12 cm. lange kager ud på en bageplade med bagepapir.
Drys kagerne med sukker og bag dem i 15-18 min. til de er gyldne. Afkøl kagerne på en bagerist.