Dej:
3 ½ dl hvedeme
125 g smør
4 spsk sukker
1 æg
Fyld:
1 l ribs
3 æggehvider
1 ½ dl sukker
Kom hvedemel, fedtstof, sukker og æg i en køkkenmaskine.
Kør det hele til en smidig og godt blandet dej og lad den stå koldt i mindst 30 min.
Tryk dejen ud i en form med lige kanter, gerne en springform, ca 22 cm i diameter.
Prik bunden med en gaffel og bag den halvfærdig ved 200°C på nederste rille i ca 15 min, uden at dejen får ret meget farve.
Tag bunden ud og lad den køle.
Skyl og nip ribsene.
Pisk æggehviderne til hårdt skum og vend sukkeret i med en gummiskraber.
Læg halvdelen af ribsene på piebunden, bland resten i marengsdejen og læg den i formen.
Bag pien ved 150°C i ca 30 min, så både marengsdej og piedej får lidt farve. Lad den køle før serveringen.