200 g smør
200 g hvedemel
50 g flormelis
1 æggeblomme
1 dåse abrikoser
ca. 3 dl ribsgele
Rør smørret med flormelis og æggeblomme, og vend til slut melet i.
Ælt dejen godt sammen og rul den ud og læg den i en smurt tærteform.
Prik bunden med en gaffel.
Bag den i ovnen ved 220°C ca. 10 minutter.
Fordel abrikoserne i bunden af den forbagte tærte.
Fordel klatter af ribsgele mellem abrikoserne.
Bag tærten i ovnen ved 200°C yderligere 10 minutter, til ribsgeleen er fladet ud i bunden.
Server tærten med en klat flødeskum og evt. med hakkede nødder drysset over.