småkager
Opskriften er sønderjydsk. Hold øje med ovnen, de kan drille, det er ikke en opskrift for nybegyndere. Opskriften kaldes fejlagtigt for pebernødder. Men der er ingen peber i. Hvor gammel opskriften helt præcis er? Ja det er et godt spørgsmål. Det er en min bedstemor "huggede" da hun var ung pige i huset. Og hun er en årgang 1927. Og det var en opskrift, som konen i huset havde arvet efter sin mor. Så opskriften kunne godt stamme fra sidst i år 1800.
2 æg
3 kopper sukker
2 kopper fløde
250 g margarine
166 g fedt (ikke mere ellers smuldrer de)
2 tsk kardemomme
ca. 1.5 kg hvedemel
Dejen æltes til en jævn hård dej. Trilles i tynde pølser, og skæres i ikke for tykke skiver. Lægges direkte på en smurt bageplade. Bages ved 200 gr. i øverste rille i 6-7 min., til de er let gyldne, hældes ned i en bradepande, hvor de får ca, 5-6 min. mere. Hvorefter de tages ud af ovnen, til afkøling.
Til eftermiddagskaffen.