I Sverige fejrer man
Lucia den 13. december og, hele Sverige dufter af nybagte safranboller, der
bages i mange forskellige faconer alt efter den lokale tradition. Vi har givet
de traditionelle luciaboller et pift med lækkert fyld og sukkerpynt.
ca. 20 stk.
Arbejdstid: 1 time. Hævetid: 1½ time. Bagetid: 15 min. Fryseegnet.
Dej:
¼-½ g safran
1 spsk kogende vand
75 g smør
¼ liter mælk
25 g gær
125 g fromage frais,
kvark eller skyr
50 g sukker
½ tsk salt
ca. 500 g hvedemel
Fyld:
1 citron (øko)
75 g rørsukker
100 g blødt smør
2 tsk stødt kanel
Pynt:
50 g rosiner
50 g smør
100 g sukker
*
Rør safranen ud i
kogende vand.
Smelt smørret,
tilsæt mælk, og varm op til 37 °C.
Rør gæren ud i den
lune mælk, og tilsæt fromage frais, sukker, salt og safranvand.
Rør melet i lidt ad
gangen.
Ælt dejen blank, og
lad den hæve tildækket i ca. 1 time.
Rør fintrevet
citronskal sammen med rørsukker, smør og kanel.
Rul dejen ud til et
rektangel (ca. 25x50 cm).
Smør fyldet på den
ene halvdel af dejen på den lange led, og fold den anden halvdel over.
Skær dejen i ca. 20
stk 2 cm brede strimler.
Sno strimlerne, og
form dem til knudeboller.
Læg dem med god
plads på bageplader med bagepapir, og stik evt. rosiner ind i revnerne.
Lad dem hæve under
et fugtigt viskestykke i 30-45 min.
Bag bollerne ved 220
°C i 12-15 min.
Lad dem køle lidt af
på en rist.
Pensl bollerne med
smeltet smør, og dyp dem i sukker.
TIPS: Dejen kan også
bruges til almindelige luciaboller.
Del dejen i 30-40
små stykker.
Tril dem til tynde
pølser, og form dem til lukkede s'er.
Læg s'erne sammen på
kryds 2 og 2 eller 3 og 3.
Læg en rosin i hver
snoning.
Lad bollerne hæve
tildækket til dobbelt størrelse ca. 30 min.
Pensl bollerne med
sammenpisket æg, og bag dem ved 220 °C i 12-15 min.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin