500 g flormel
1 tsk salt
100 g sukker
½ tsk kardemomme
2 ½ dl sødmælk
50 g gær
125 g smør eller margarine
50 g rosiner
50 g sukat
Hvedemel, salt, sukker og kardemomme sigtes sammen.
Mælken opvarmes til 30ºC, gæren udrøres i lidt af denne og fedtstoffet smeltes i resten.
Alt sammenblandes, æltes og stilles et lunt sted ca. 1 time tildækket med låg eller et fugtigt klæde.
Dejen hæves til det dobbelte, æltes og blandes med de tørrede rosiner, den småtskårne sukat og kan nu yderligere stilles til hævning ¼ time ( en dej er altid lettere at forme, når den får lov til at hvile lidt efter æltningen).
Dejen rulles nu i en lang pølse, der formes til kringler og lægges på en smurt plade.
Stilles til efterhævning ca 10 minutter, hvorefter kringlen pensles med æg blandet med lidt væske, bestrøs med groft sukker og bages ved god varme i ca 15 minutter.