Logo

Kransekagetærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

½ kg Anthon Berg Raa Marcipan
125 g flormelis
3-4 æggehvider

Fyld
200 g Toms Mørke Plade
4-5 dl piskefløde
4-5 dl Kahlua Likør
½ ds grønne figner
½ kg mandariner
1 lille ds ananas

Flormelis sigtes ned i marcipanmassen, og den æltes med æggehviderne lidt ad gangen i en tykbundet gryde. Konsistensen skal blive sådan, at man kan se, at det akkurat kan lade sig gøre at sprøjte massen ud gennem sprøjtepose.

Blandingen skal først varmes op over lav varme, mens der hele tiden røres godt, og den skal blive så varm, at man lige kan "brænde" fingrene på den. Massen er nu lidt mere lind end i kold stand, men den bliver hurtigt fastere, derfor gælder det om så hurtigt som muligt, at fylde (godt halvdelen) i et stort papirkræmmerhus af dobbelt lag bagepapir, hvori der klippes et lille hul i spidsen og sættes en sprøjtetylle i. Kræmmerhuset kan holdes sammen med en nål.

Den løse bund til en springform kan pensles med smør og drysses let med hvedemel. Herpå smøres først et jævnt lag af kransekagedejen, hvorpå der sprøjtes en kant hele vejen rundt fra posen. Der skulle gerne blive lidt dej tilbage i posen, den sprøjtes ud i små toppe på bagepapiret og bages for sig til at pynte tærten med.

Kransekagetærten sættes i oven ved stærk varme 200-225º og bages ca. 10 min.
Toppene 7-8 min. Skulle kanten på tærten blive brun før bunden, kan man lægge en tilklippet ring af alufolie over, når kanten er lysebrun - og så give tærten nogle minutter mere.

Når tærten er afkølet lidt, løsnes den forsigtigt fra formen.

Fyld og pynt:
Chokoladen brækkes i stykker og smeltes i en gryde over svag varme. Ca ¾ af den smøres i et jævnt lag på tærtebunden. De afdryppede frugter skæres i mindres tykker og lægges i et lag på tærtebunden. Den piskede fløde vendes med Kahlua. Flødeskummet lægges oven på frugterne. Derefter endnu et lag frugt. Kransekagetoppene lægges på som pynt over frugt og fløde. Resten af chokoladen fyldes i et kræmmerhus og tærten sprøjtes over med chokolade.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 1.980 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her