16- 18 stk
25 g gær (½ pk)
3 dl mælk
1 tsk salt
2 spsk kommen
100 g smør, blødt
ca. 450 g hvedemel
æg til pensling kommen til drys
Gæren smuldres i dejfadet. Lun mælken, hæld lidt over gæren og rør den glat. Hæld resten af mælken i sammen med salt og kommen. Tilsæt halvdelen af melet. Rør det godt sammen.
Skær det blødgjorte smør i små klumper og rør dem i lidt efter lidt. Ælt derefter resten af melet i, så meget dejen kan tage. Den skal være smidig og glat. Lad dejen hæve, tildækket og lunt, til dobbelt størrelse.
Ælt dejen let igennem. Del den i 16-18 lige store stykker, der trilles i tynde stænger og formes til kringler.
Sættes på plade med bagepapir og efterhæver til dobbelt størrelse. Pensles med æg, drysses med kommen og bages på næstnederste rille i forvarmet ovn ved 225º i ca. 15 min.
Afkøles på rist.