Friskplukkede blomsterhoveder af viol dyppes i letpisket æggehvide.
Herefter dyppes blomsten i melis og lægges på bagepapir og tørres i ovnen ved 75ºC i to timer.
Ovnlågen skal stå lidt åben under tørringen.
Nyplukkede violblomster lægges på et tørt klæde.
Sukker kommes på en varm pande, og når sukkeret er smeltet fordeles violerne i sukkermassen.
Når sukkermasse og violer er blandet hældes blandingen på olieret bagepapir.
Når det hele er stivnet og helt tørt, knuses violsukkeret med en kagerulle og kommes tætlukket glas.
Tips: Kandiserede violer som kan købes er ofte fladtrykte riskorn med sukker og aromastoffer.