Logo

Kærnemælkshorn med marcipan

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kærnemælkshorn med marcipan

 

Hornene er en dejlig mellemting mellem brød og kage. Kærnemælkshorn er bedst friskbagte. De holder sig fint et par dage i en lufttæt beholder, men lun dem før servering. Eller frys de friskbagte horn, og varm dem i ovnen så bliver de som friskbagte.

16 stk. Arbejdstid: 20 min. Hævetid: 1 time. Bagetid: ca. 12 min. Fryseegnede

 

#

Dej: 25 g gær

½ dl lunkent vand

75 g smør

2 dl kærnemælk

2 spsk sukker

1 æg

½ tsk salt

400 g hvedemel

 

Marcipanremonce:

75 g marcipan

75 g blødt smør

75 g sukker

 

Pynt: 1 æg

2-3 spsk flormelis

*

 

OPLØS gæren i vandet i en stor skål.

 

SMELT smørret ved lav varme, og bland smør og kærnemælk med gæren.

Tilsæt sukker, æg, salt og det meste af melet.

Ælt dejen, til den er blød og smidig, og tilsæt mere mel løbende, indtil dejen lige akkurat kan slippe fingrene.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse i ca. 1 time.

 

RIV marcipanen groft, og rør det med smør og sukker.

 

DEL dejen i to portioner, og rul dem ud til cirkler på ca. 30 cm i diameter.

 

SKÆR cirklerne i 8 trekanter.

Læg en klat remonce i den brede ende af hver trekant dej, og rul dem løst sammen til horn fra den brede ende mod spidsen.

 

LÆG hornene på bageplader med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg.

 

BAG hornene i 12-15 min. ved 180 °C, til de er gyldenbrune.

Lad dem køle af på en rist.

 

DRYS hornene med sigtet flormelis inden servering.

 

Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.062 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her