150 g smør
125 g sukker
4 æg
350 g hvedemel
2 tsk bagepulver
1 dl mælk
50 g hasselnøddekerner
2 dl hindbærsyltetøj
2 spsk citronsaft
150 g sukker
Rør det blødgjorte smør med sukker, til det er let og smidigt.
Del æggene, kom hviderne i en skål.
Rør blommerne i dejen én ad gangen.
Rør godt mellem hver.
Bland hvedemel og bagepulver sammen, sigt det og rør det i skiftevis med mælken.
Hæld dejen i en bradepande, smurt eller beklædt med bagepapir. Bages på nederste rille i forvarmet ovn ved 175°C i ca 15 min.
Hak nødderne.
Rør hindbærsyltetøjet med citronsaft.
Pisk hviderne stive og vend sukkeret i ad to gange.
Fordel hindbærsyltetøjet på den halvbagte kage.
Bred marengsen over og drys med nøddekerner.
Fortsæt bagningen til marengsen er gyldenbrun, ca 15-20 min.
Afkøles i formen.