Når man har sat brød til hævning, kan man føle en tilfredsstillelse ved at vide, at det står der og arbejder for en. Og når dejen har hvælvet sig højt under det fugtige klæde, mangler man bare at forme den til brød og boller og sætte dem i ovnen. Og dernæst nyde den uforlignelige duft af nybagt brød, når den breder sig i hele huset.
Noget af brødet er bagt med surdej. Det betyder. at man rører hvedemel sammen med vand eller surmælksprodukt og lader det stå et eller flere døgn. Det er altså ikke særligt krævende, man skal bare tænke fremad.
Brødene kan også bages med forskellige slags hvedemel. Brød bagt udelukkende af hvedemel er ret karakterløse. Undtaget er dog durum - hård hvede, der har et stort glutenindhold, som forbedrer bageevnen. Durum dyrkes sydpå og bruges til pasta og de italienske brødtyper, fx er det, man kalder pizzamel rigtig godt. Man kan også blande durummel med andre meltyper.
Dansk hvede, derimod, er blød hvede, der som regel er tilsat ascorbinsyre for at give en bedre bageevne.
Der er olie i en del af brødene. Man kan også bruge smør - men naturligvis aldrig margarine. Kommer man fedtstof i brød, bliver de fyldigere, mindre tørre og holder længere. Vil man derimod have de luftige, seje, sprøde brød, skal der ikke fedtstof i dejen. Men så bliver de ret hurtigt tørre.
Man kan også blande melet med forskelligt fyld: kerner og frø, fintklippede friske ellertørrede krydderurter. finthakkede tørrede frugter. revet ost og baconkrummer.
Man kan altid komme et surmælksprodukt i dejen - eventuelt bare skylle ymer- eller yoghurtkartonen for de sidste rester. Det giver et saftigere og mere holdbart brød.
Man kan sætte fart i hævningen ved at komme sukker eller honning i den lune væde sammen med gæren og lade det stå, til det begynder at boble.
Bager man selv, skal man investere i et æltefad. Det er vigtigt at ælte dejen godt Derved danner melets gluten et netværk af stivelse i dejen, der fyldes ud med den kultveilte, som gærcellerne producerer. Dejen skal hæve et lunt sted, væk fra træk, under et fugtigt klæde. Og den må gerne hæve længe, der sker ikke noget ved, at den står længere end angivet
Før brødet sættes i ovnen, kan det pensles med vand eller sammenpisket æg eller æggehvide. Gem altid æggehvider til formålet for eksempel dem, du får tilovers, når du laver mayonnaise. De holder sig i evigheder i køleskab. Som drys kan man for eksempel bruge sesamfrø eller birkes.
Med hensyn tilovntemperaturer og bagetidens længde gør man klogt i at huske, at ovne er forskellige. Og når man har bagt et par gange, kender man sin ovn og kan indrette sig derefter.
Man finder ud af om brødet er færdigt ved at banke på det med knoen: lyder det hult, er den go' nok. Er lyden mere dump eller flad, skal det have fem minutter til. Lad det altid køle af på en rist.
Brød er særdeles velegnet til frysning. Bedst hvis det pakkes i plastposer, mens det er lunt og lægges i fryseren når det er helt afkølet
Regn med at brød af almindelig størrelse er cirka tre timer om at tø op, flûtes og boller cirka en halv time efter tykkelse. Man kan også tø brød op i ovnen, men så skal det spises med det samme.
Mange bager brød af økologisk hvedemel - det smager bedre og er sundere både for os selv og den jord, det vokser i.