Logo

Sauce til flæskestegen og hvis den klumper

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sauce til flæskestegen og hvis den klumper

Sådan undgår du klumper i saucen, og sådan redder du den, hvis uheldet er ude.

 

Tøm bradepanden for stegevæske til sauce

Du har taget julens flæskesteg ud af ovnen, og nu skal saucen også lykkes, uden klumper.

Tip bradepanden og hæld saucen op i en skål.

Du skal bruge ca. en halv liter stegevæske til flæskestegssaucen.

 

Sådan laver du opbagt sauce uden klumper til flæskesteg

Brun ca. en skefuld smør.

Når boblerne er blevet små, tilsætter du samme mængde hvedemel.

Rør godt med dit piskeris, så smør og mel først danner klumper og til sidst hænger sammen i en glat masse.

Nu hælder du hele den afkølede stegevæske i, mens du pisker og pisker over varmen, til alle klumper er væk.

Spæd op med kold mælk, til saucen er så tyk eller tynd, som du vil have den.

Smag til med salt og peber og tilsæt evt. kulør.

 

Red sauce, der klumper

Skulle uheldet være ude og saucen klumper, kan du hælde den igennem en si og varme den op igen.

Et godt gammelt husråd mod sauceklumper lyder: Hæld kold mælk i den varme sauce og pisk den igennem. Her behøver du ikke at si saucen. Prøv evt. tricket en dag, hvor du ikke har så meget på spil som juleaften. Det virker også i persille- og bechamelsauce.

 

Derfor virker kold væske

Tilsætningen af kold mælk eller anden kold væske sænker saucens temperatur og er muligvis derfor med til at opløse klumperne i saucen. Det er dog et godt husmortrick.

 

Derfor kan saucen klumpe

I en opbagt sauce smelter vi fedtstof, rører mel i og varmer blandingen op. Det sikrer, at alle melpartiklerne dækkes af fedt eller smør, som gør, at de ikke finder sammen og danner klumper, når væsken kommer i.

Hvis partiklerne ikke dækkes tilstrækkeligt af fedtstoffet, vil de finde sammen og danne klumper. Klumperne er svære at opløse, da de dækkes af en geleagtig overflade.

 

Sauce til flæskestegen og hvis den klumper

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 1.555 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her