Tilpasset camping og Trangia sæt - Hvis det ellers passer ind i den opskrift du følger, vælges en lille gryde til at lave sauce i.
Paprikasauce
½ løg
2 tomater
En halv rød peber
1 dl hvidvin
1 dl fløde
Oregano eller timian
Lidt chilipulver og paprika
Salt og peber
Olie
Smørbolle, se Smørbolle, sovs og sauce på camping
Finthakket løg steges i olie. Hæld hvidvinen på og kog ind til det halve.
Hak tomater og peberfrugt fint, og kom det i gryden.
Tilsæt fløde, og kom de øvrige ingredienser i.
Når saucen er gennemvarm, jævnes med smørbolle til rette konsistens.
Ostesauce
2 dl fløde eller mælk
50 g revet ost
½ mozzarella
Revet muskatnød, salt og peber
Smørbolle, se Smørbolle, sovs og sauce på camping
Mælken bringes i kog, tilsættes oste samt krydderier.
Jævnes med smørbolle.
Champignonsauce
2 dl fløde eller mælk
1 løg
½ bakke champignon
En klat smør
1 fed hvidløg
Smørbolle, se Smørbolle, sovs og sauce på camping
En lille håndfuld hakket persille
Revet muskatnød, salt og peber
Svits hakket løg og hvidløg i smør.
Champignon skåret i halve tilsættes og svitses til de har halv størrelse.
Hæld mælken på og kog igennem.
Jævn saucen med smørbolle og tilsæt revet muskatnød, persille, salt og peber.