3 personer
500 g kogt hakket grønkål
1 ½ dl fløde/mælk
100 g margarine salt og peber
Grønlangkål tilberedes på mange forskellige måder, alt afhængig af hvor i landet man stammer fra. Det, der er vigtigt, er at hver familie tilbereder kålen, som familien er vant til.
Smelt margarinen i en tykbundet gryde og kom grønkålen i og tø den op ved svag varme.
Tilsæt fløde/mælk og smag til med salt og peber. Tilsæt evt. også suppe fra hamburgerryggen.
Serveringsforslag:
Hovedret: Sønderjydsk grønlangkål med:
- hamburgerryg og flæsk samt hvide og sukkerbrunede kartofler.
- kogt røget nakkefilèt/medister samt nye kartofler og flûtes.
- grillet kylling/kalkun med pasta eller flûtes.
Frokost/forret: Sønderjydsk grønlangkål med marinerede sild og rugbrød.
Vegetarret: Sønderjydsk grønlangkål i butterdejsreder/tærter med majs, ærter og groft rugbrød.