Logo

Rodfrugtmos bagt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rodfrugtmos bagt


Rodfrugtmos er en skøn mos med forskellige rodfrugter, og i denne opskrift er der blandt andet anvendt kartofler og gulerødder. Smager rigtig godt til en god rød bøf eller steg

 

Smager rigtig godt til en god rød bøf eller steg. 4 portioner.

 

# du skal bruge

350 g kartofler
200 g gulerødder
200 g knoldselleri
Ca. 2 spsk smør
2 æggeblommer
2 æggehvider
½ dl mælk eller fløde
1 tsk groft salt
Friskkværnet peber

 

* Sådan gør du

Skræl alle grønsagerne og skær dem i små tern.

Kom dem i en gryde og hæld vand på, så det lige dækker.

Tilsæt lidt salt, og sæt gryden over at koge.

Kog grønsagerne godt møre, ca. 20 minutter.

Tænd imens for ovnen på 225 °C.

Del æggene, så hvider og blommer er hver for sig.

Sørg endelig for, at der ikke kommer blommer med i hviderne, da de ellers ikke kan piskes stive.
Pisk hviderne helt stive.

 

Sluk for kogepladen, når grønsagerne er møre.

Hæld vandet fra og sæt gryden tilbage for at dampe det sidste vand ud af grønsagerne.

Rør imens, så det ikke brænder på.

Tag gryden af. Tilsæt smør, og rør lidt i grønsagerne, til smørret er smeltet.

Tilsæt mælk og pisk med en håndmikser.

Tilsæt æggeblommerne en ad gangen og pisk godt, til grønsagerne er pisket helt til mos.

Tilsæt groft salt og et godt skud friskkværnet peber.
Vend forsigtigt de stive æggehvider i mosen.

Hæld mosen i 4-5 små smurte ramakiner (alt efter hvor meget fyld man ønsker i hver form), og bag dem i den nederste del af ovnen i 25 minutter.

 


 

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (9 stemmer)
Siden er blevet set 2.336 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her