Vegetarens svar på lam i kål – og meget flottere på grund af den overvejende violette farve og de grønne ærter. Som altid med rødkål er der både sødt og surt i denne ret.
250 g tørrede kikærter
Urter til kogning, fx bladselleri, laurbærblad og timian
1 lille fintsnittet rødkål
3 dl bouillon
2 spsk olie
4 spsk mild vineddike, f.eks sherry-
1 tsk kommen
1 dl frosne ribs
Lidt sukker
½ kg fine frosne grønne ærter
Tilbehør: Brød
Udblød kikærterne i mindst 8 timer.
Kog dem i rigeligt letsaltet vand med urterne ved svag varme ca. 1 time.
Varm bouillon, olie, vineddike, kommen og groftkværnet peber op til kogepunktet, tilsæt rødkålen og bring den i kog.
Dæmp varmen og kog en halv time eller til kålen er helt mør.
Tilsæt de kogte kikærter, ribs og sukker og varm igennem.
Kom ærterne i og smag til med salt og peber.
Server med groft brød.
Tips: Du kan også bruge kogte kikærter i retten - de fås i velassorterede supermarkeder og hos grønthandlere. Du skal så bruge 400 g.
Man skal udbløde ca. 250 g tørrede kikærter for at få 400 g kogte.
Grønsager pr. person: ca. 375 g