Til 4 som et lille måltid.
400 g meget mørt, kogt/stegt oksekød, fx rester af tyksteg
1 lille løg
2-4 syltede agurker
1 spsk kapers (kan udelades)
2-3 spsk hvidvinseddike
2 spsk solsikkeolie
2 spsk nøddeolie eller evt. græskarkerneolie
salt, friskkværnet peber
1 bundt purløg
Snit koldt, kogt/stegt oksekød i strimler.
Pil løget, skær det i tynde ringe og hak saltagurkerne meget fint.
Bland det hele. Tilsæt evt. kapers.
Pisk eddiken med begge olier og krydr med salt og peber.
Rør den i salaten og lad den trække.
Skyl purløgen, klip den fint og drys den over.
Server med knasende sprødt bondebrød.
Kj pr. portion: 1300
Varianter:
Thailandsk oksekødsalat
Bland oksekødstrimler med fintsnittede forårsløg. Rør sauce af 2 spsk citronsaft, 2 spsk olie, 2-3 knuste, tørrede chilier, 2-3 hakkede hvidløgsfed og 1 knsp sukker. Drys salaten med noget frisk koriandergrønt.
Nudler kan serveres til eller vendes i salaten og ristes let i wokken.