½ kg nye kartofler
25 g smør
2 dl vand
125 g kantareller
125 g andre sommersvampe
15 g smør
1 ½ dl piskefløde
1 bdt persille
salt og peber
Tilbehør: godt brød
Skrub eller skrab kartoflerne og skær dem i tykke skiver.
Læg dem i en sauterpande med smør, salt og vand og damp dem møre under låg – ca. 8 min.
Børst kantareller og svampe rene, skær de store lidt ud og brun dem i en gryde med smør.
Drys med salt og peber og tilsæt fløden.
Lad stuvningen simre ca. 5 min. og smag til med salt og peber.
Tag kartoflerne op med en hulske og anret dem på to varme tallerkener. Hæld svampestuvningen over og drys med friskhakket persille.
Server straks og giv godt brød til.