1 bakke søde modne jordbær (500 g)
reven skal af ½ lime (usprøjtet)
reven skal af ½ citron (usprøjtet)
saften af ¼ citron
saften af ½ lime
4-6 spsk sukker
1 knivspids friskmalet sort peber
1 knivspids stødt safran
¼ tsk stødt kardemomme
kornene af ½ vaniljestang
½ tsk friskreven ingefær
1 nip salt
bladene af 2 kviste basilikum
bladene af 2 stilke frisk koriander
bladene af en meget lille kvist fransk estragon
Nip jordbærrene, og skær dem i mindre stykker. Tilsæt de to slags
citrusskal og -saft samt sukkeret, og rør det godt. Tilsæt krydderier, salt og hakkede krydderurter.
Vend salaten.
Lad den trække i ca. 10 minutter, og justér krydringen; det kan være den skal have lidt mere af det hele.
Måske skal den blot have lidt mere sukker.
Lad salaten trække i yderligere 20 min., før den serveres uden noget til.
Men en smule cremefraiche ødelægger sikkert ikke noget.