Vi har blandet masser at gode grønsager i denne sommerlige
kartoffelsalat. Nyd den som tilbehør til kød eller fisk eller som en frokostsalat.
2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 4 min.
#
150 g grønne bønner
1 rød peberfrugt
1 stilk bladselleri
½ rødløg eller 2 forårsløg
250 g kogte nye kartofler
Dressing:
1-2 spsk vineddike
3 spsk olie
frisk oregano
persille
salt og peber
*
Nip bønnerne, og skær dem evt. i halve.
Blancher dem i kogende, letsaltet vand i 4 min., og læg dem
straks i iskoldt vand.
Rens grønsagerne, og snit dem fint.
Pisk en dressing sammen af vineddike, olie, finthakket
oregano og persille, salt og peber.
Tilsæt peberfrugt, bladselleri og rødløg eller forårsløg.
Skær kartoflerne i skiver eller terninger, og vend dem i
dressingen sammen med de afdryppede bønner.
Lad salaten trække i mindst 20 min. før servering.
Kilde: Hjemmets bedste MAD og Sandra Leigh Draznin