Logo

Østershatte stegt som schnitzel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mad uden kød behøver ikke at få hæftet pynteord som bøf, postej eller schnitzel på sig. Alligevel har jeg her valgt betegnelsen schnitzel.
Østershatte kan nemlig tilberedes, nøjagtigt som var de et stykke kalveinderlår, du ville lave som wienerschnitzel, og det forrygende er, at svampene smager som fint kalvekød.
Til 2 personer:

4-6 østershatte, helst håndfladestore (mindre kan bruges, men så skal du beregne 4-6 stk pr. person)
1 sammenpisket æg
rasp og malede hasselnødde-kerner til panering (lige dele af hver slags)
klaret smør til stegning
et drys timian
salt og peber

1. Østershatte skal ikke vaskes, det er nok at rense dem med et viskestykke, eller børst dem om nødvendigt med en pensel.

2. Skær stokkene af svampene, det er kun hattene, du skal bruge. (Stokkene kan du hakke og bruge i fx biksemad næste dag.) Vend derpå østershattene i sammen-pisket æg.

3. Bland raspen og hasselnøddekernerne, og vend østershattene i blandingen.

4. Steg svampene i hedt, klaret smør på en pande. Tryk dem ned med en træpalet, mens de steger på den ene side, så de flader ud. Krydr med salt, peber og en smule timian, vend, og steg dem på den anden side.

Det tager kun 4-5 minutter i alt. Læg evt. de stegte svampe kort til afdrypning på køkkenrulle, og server dem med fx stegte tomater til.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.771 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1302209-10-2020 16:19:23 Shc
Det er længe siden, jeg har serveret det. Desværre. Det smager eventyrligt godt.

Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her