ca. 1 portion
5 kg asieagurker (ca 4 stk?).
Saltlage:
4 l vand
500 g salt
2 dl eddike
4 tsk Atamonpulver
Eddikelage:
1 ½ l eddike
1 ¼ kg sukker
5 cm peberrod
500 g skalotteløg
3 spsk blandede sylte-krydderier
1 dildskærm
1 ½ tsk Atamonpulver
Vand, salt og eddike bringes i kog, tilsættes Atamon og afkøles under låg. De skyllede, skrællede asieagurker flækkes, udhules og lægges i saltlagen. Øverst lægges et let pres. Krukken dækkes med et klæde og stilles koldt 2-3 dage. Da kasseres saltlagen. Asiebådene overhældes med spilkogende vand og udsaltes i 1-2 timer. Hver asiebåd tørres tør og lægges i en Atamonskyllet 5 l krukke. Eddike, sukker, skrabet skiveskåret peberrod, skoldet pillet løg, krydderier og dild koges sammen 2-3 min. Atamon tilsættes. Lagen hældes straks over asierne. Krukken dækkes med et klæde og bindes til når indholdet er koldt.