8 høstsild
Salt og peber
3 løg
½ bdt persille
2-3 laurbærblade
Margarine
Hvedemel
Tilbehør:
Kogte kartofler
Tyttebærsyltetøj
Sursød sauce af pandeafkog, kartoffelvand, sukker, eddike og kulør
Sildene renses, skæres op i ryggen, gnides med salt og hviler en times tid.
Løgene pilles og skæres i ringe, der steges bløde i lidt margarine på en pande.
Sildene skylles og tørres med køkkenrulle.
Løg, hakket persille, knuste laurbærblade og lidt peber kommes i ryggen på sildene, som derefter vendes i hvedemel og steges på en pande med lidt fedtstof.
Panden koges af med kartoffelvand og tilsættes lidt sukker, eddike og kulør, så det bliver en sursød sauce.
Sildene serveres med sauce og kartofler samt tyttebærsyltetøj.
Saucen til Sild med løg i ryggen findes i en anderledes udgave omkring Hundested:
2 madæbler
1 løg
Æblerne hakkes groft og løget hakkes.
Steges i fedtstoffet fra panden og moses til en tyk grød.
Spises til Sild med løg i ryggen.