1 skive surbrød med smør
1 hårdkogt æg
1 spsk dildmayonnaise,
1 røget sildefilet
1 kvist frisk dild
Del ægget en gang på den lange led.
Tag en tynd urtekniv og skær ægget i både.
Start for enden af surbrødet og læg bådene efter hinanden, så spidsen af ægget går ud over kanten.
Vend brødet 180º og fortsæt på samme måde. Øvelse gør mester!
Kom dildmayonnaisen i midten og læg den røgede sildefilet ovenpå.
Pynt med dildkvisten.
Dildmayonnaise:
2 æggeblommer, pasteuriserede
1 tsk salt
1 spsk eddike
½ l olie
Rør blommer og salt hvidt og tykt, tilsæt eddiken.
Hæld olien i lidt ad gangen, ellers skiller den.
(Hvis uheldet er ude, kom da 1 lille glas koldt vand i).
Smag mayonnaisen til med:
1 tsk HP sauce
1 tsk Worcestershiresauce
1 tsk stærk dijonsennep
1 tsk flydende Maggi-krydderi
1 tsk citronsaft
salt og peber
Til sidst tilsættes
2 spsk cremefraiche 18%
blandes tilsidst med 1 bundt hakket dild.
Lad dildmayonnaisen hvile i ½ time på køl inden brug. Kom evt. mere dild i efter smag.