Denne mezze-inspirerede ret minder om varme, dovne sommerdage i det græske øhav. Salte oliven, chilikrydrede sardiner og frisk vandmelon er vidunderligt til fonduen med cremet yoghurt og feta.
6 portioner
2 ¼ dl græsk yoghurt
1 ½ dl mælk
450 g feta, smuldret
1 spsk Maizena
500 g vandmelon, skåret i 6 stykker
salt og friskkværnet sort peber.
Lune pitabrød, græske marinerede oliven og salat serveres til
Krydrede sardiner:
3 spsk olivenolie
2 skalotteløg, finthakkede
3 fed hvidløg, pressede
1 rød chili, uden kerner, finthakket
1 lille bundt koriander eller bredbladet persille, finthakket
12 friske sordiner; rensede og uden rygrad
saften fra 1 citron
Læg 10 cocktailpinde i blød i vand i en halv time. Forbered de krydrede sardiner. Varm 1 spiseskefuld olie op i en stegepande og tilsæt skalotteløg og hvidløg. Steg et par minutter og tilsæt så chili og koriander eller persille. Læg krydderblandingen på kødsiden af sardinerne, rul dem sammen fra hoved til hale og spid dem hver især med en cocktailpind.
Varm forsigtigt yoghurt og mælk op, indtil blandingen er varm, men ikke kogende, tilsæt så osten og rør rundt til saucen er glat. Bland Maizena med 2 spiseskefulde vand og rør det i saucen. Smag til. Når saucen er blevet tyk, hældes den over i en fonduegryde og stilles over en brænder på bordet.
Tilbered sardinerne ved at varme resten af olien op i en stegepande og steg fiskene
3-4 minutter. Tilsæt citronsaft og læg sardinerne over på et fad. Gæsterne dypper
sardinerne i fonduen. Serveres med store stykker vandmelon, lune pitabrød, oliven og en
salat.