Oksekød - som vor mor laver det ... næsten! (4-6 personer)
Man bruner 1 ½ kilo halestykker (udskåret enkeltvis) i en blanding af smør og olie, ca. en skefuld af hver.
Det er vigtigt at brune i lang tid omhyggeligt for at få en god farve på kødet.
Tilføj så et laurbærblad eller to og svits ca. 10-12 hele, pillede skalotteløg med.
Vend det godt.
Tilsæt yderligere 2-3 groftskårne istandgjorte gulerødder, 1 porre (del den i to dele), samt en pastinak eller persillerod (delt i 3 stykker).
Svits det godt.
Drys over med en skefuld hvedemel eller to igennem en sigte, så klumper det ikke for den udøvede.
Vend det godt og lynhurtigt, for det kan brænde på.
Husk: brug kun svag til middel varme.
Spæd så med 4 dl bouillon og 2 dl rødvin.
I stedet kan også bruges hvidvin eller øl.
Tilsæt en kvist timian og krydr med en anelse salt og masser af friskkværnet sort peber.
Lad simre under låg 1 ½ times tid. Vend det et par gange.
Kontroller kødets mørhed efter en times tid.
Tag så gryden fra varmen og lad den stå lidt.
Skum evt. overskydende fedt af med en ske.
Server det fra et skoldhedt ragoutfad, en jern- eller kobbergryde.
Hvis kødet er brunet ordentligt, er det ikke nødvendigt at tilsætte kulør til sovsen.
Jeg ved, at man vil falde for fristelsen, men det er strengt taget ikke nødvendigt, farve er blot en vanesag.
Spis ragout'en med kartoffelmos til.
Tips: Den laves bedst af store bagekartofler som er melede i konsistensen. Prøv at krydre den med revet muskatnød, det løfter smagen en hel del.