600 g strimler af kalveklump eller -inderlår
200 g østershatte
4 forårsløg
200 g blå druer
olie
½ ltr kalvebouillon
1 spsk Maizena-hvedemel
100 g valnøddekerner
friske krydderurter efter smag
1 kg kartofler
1. Skær stokkene af østershattene og riv hattene i strimler.
Rens forårsløgene og skær dem på skrå i tynde skiver.
Skyl druerne – halvér og udsten dem.
2. Varm en wok eller stegegryde op med lidt olie i.
Begynd med at brune kødstrimlerne af og tag dem op.
3. Tør gryden af med køkkenrulle og varm lidt ny olie op, rist så østers-hattene og forårsløgene, tilsæt druerne og de brunede kødstrimler.
Hæld den ½ liter kalvebouillon i og lad det hele simre et par minutter.
Jævn med lidt Maizena og smag til med salt og peber.
Til sidst tilsættes valnødder og grofthakkede krydderurter efter eget valg.
Tilbehør: Nye kogte kartofler eller pillekartofler.