(4) Moules au pastis
Denne opskrift er også velegnet til tellines, men de må endelig stå i blød natten over i friskt, koldt vand for at blive befriet for sand.
2 kg muslinger, renset for skæg og tang
2 skalotteløg eller 1 lille løg, finthakket
2 fed knust hvidløg
3 dl tør hvidvin
1 ½ dl pastis
1 tsk koriander
3 dåsetomater (eller meget gode friske) moset eller
3-4 spsk cremefraiche eller piskefløde
6 spsk olivenolie
1 håndfuld frisk persille, hakket
salt og peber
Sæt muslingerne i blød i 20 minutter i friskt, koldt vand, som skiftes et par gange, og kasser alle med ødelagt skal, eller som er væsentlig tungere end andre. Bring skalotter, hvidløg, vin, pastis, koriander, tomat (hvis man ikke bruger fløde) og olivenolie i fuld kog. Når det er kogt ind til det halve, kommes muslinger og persille i, tætsluttende låg lægges på, og gryden rystes i 5-10 minutter over høj varme, til de fleste af muslingerne har åbnet sig. Flyt muslingerne over i meget varme serveringsskåle. Rør fløde, peber og salt (om nødvendigt) i saucen. Når den er varmet igennem, hældes den over muslingerne, som serveres øjeblikkelig med masser af sprødt brød eller hvidløgsflûtes til.