100 g mandler,
1 ½ dl vand,
2 spsk vineddike,
½ tsk stødt safran,
1 tsk salt,
evt. honning.
Mandlerne smuttes og blendes med 1 ½ dl vand.
Mandelmassen opvarmes, under stadig omrøring, i en tykbundet gryde, hvor der tilsættes vineddike, salt og stødt safran. Mandelmassen koges 2-3 min. under omrøring.
Blandingen hældes op i en linnedpose eller et kaffefilter.
Stilles køligt ½ døgn. Opbevares i køleskab.
Kogebogen fra omkring 1350 har en version, hvor der tilsættes honning.
Mandelsmør anbefales på rugbrød såvel som på hvedebrød, fx med grønne krydderurter; basilikum, merian, oregano, timian.