Logo

Lammefondue

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

1 kg lammekød ryg, bov, kølle eller hals
¾ l. vegetabilsk olie

Marinade:
1 løg
2 fed hvidløg
5 spsk olie
3 spsk eddike
5 spsk tør hvidvin
5 hele peberkorn
1 tsk tørret rosmarin

Sauce:
1 dl cremefraiche
½ bæger yoghurt naturel
1 tsk halvstærk sennep
1 spsk olie
1 bdt frisk basilikum

Skær kødet i 2-3 cm. store terninger.
Pil løget og hak det fint.
Pil hvidløgsfedene og pres dem ned i en skål.
Hæld olien, eddike og vin over hvidløgene og rør det godt sammen med løg, peberkorn og rosmarin.
Læg kødet i denne marinade og lad det trække under låg i 12 timer.
Kødet vendes flere gange i løbet af marineringstiden.

Til saucen piskes cremefraiche, yoghurt, sennep og olie godt sammen og smages til med salt og peber.
Den friske basilikum skylles og rystes tør, bladene pilles af, hakkes fint og røres i saucen.

Varm olien op i en fonduegryde over komfuret og stil den midt på bordet på en rechaud.
Tag kødet op af marinaden, tør grundigt med køkkenpapir og anret det på 4 små tallerkner.
Stil saucen på bordet i en skål.

Hertil passer:
Flute og forskellige saucer som fx. grøn sauce, karrysauce og hvidløgssauce.

Derudover:
Pickles, sursøde syltede frugter, artiskokhjerter og mangochutney.

Grøn sauce (Dip)
50 g mayonnaise røres med 50 g halvstærk sennep og smages til med salt og peber.
Heri røres masser af fintklippet dild, 1 tsk finthakket frisk merian og 1 tsk finthakket frisk estragon.

Karrysauce (Dip)
100 g mayonnaise røres sammen med 3 spsk cremefraiche.
½ syrligt æble og 1 lille løg rives og røres i saucen sammen med 1-2 tsk karry.
Smages til med citronsaft, salt og evt. en anelse sukker.

Hvidløgssauce (Dip)
Pres 2-3 fed hvidløg ned i en skål og rør det sammen med 150 g mayonnaise.
Smag til med chilisauce og eventuelt tomatketchup.

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 1.112 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her