2 pakker dybfrossen kyllingebryst
smør
salt og peber
1 lille dåse aspargessnitter,
ca. 150 g rejer
1 dl fløde (13%)
hvidvin
en spiseskefuld fintklippet dild.
Kyllingebryst snittes efter let optøning i ganske tynde skiver, der vendes i hvedemel tilsat salt og peber. Steges hurtigt på panden i brusende smør, og lægges på et varmt serveringsfad.
Aspargessnitterne, kun med en smule væde ved, varmes i en kasserolle. Hertil kommer fløde og lidt efter rejerne, dild, plus en sjat hvidvin. Rør lidt rundt, smag til, og hæld den lette stuvning henover de ristede kyllingeskiver.
--