[4 personer)
24 store kogte krebs
2 små romersalater
100 g små grønærter
2 finthakkede skalotteløg
1 dl hønsebouillon
1 dl tør hvidvin
100 g koldt smør
Kørvel, salt, peber
Tag halerne ud af de kogte krebs og fjern tarmen.
(Skjold, ben og kløer skal ikke anvendes. Brug dem til en krebsesauce).
Del romersalaten i kvarter på langs.
Hæld kogende vand over dem og ærterne og lad det koge et minut eller to.
Hæld vandet fra og steg salat og ærter i lidt smør, indtil salaten får brune pletter.
Kog hvidvin og hønsebouillon ind til det halve med skalotteløgene. Varm krebsehalerne i fonden.
Fordel salat og ærter på varme tallerkener.
Anret halerne ovenpå.
Pisk koldt smør i saucen og hæld den rundt om krebse haler og salat. Pynt til slut med lidt kørvel.