1 lammekølle på godt 1 kg
2 kvistefrisk rosmarin
2-3 fed hvidløg
1 ½ tsk salt
peber
1-2 spsk olivenolie
Træk bladene af rosmarin kvistene og hak bladene sammen med de pillede hvidløg.
Skær nogle små ridser i lammekøllen og fyld dem med rosmarinblandingen.
Gnid køllen med salt, peber og olivenolie og læg den på rist i en bradepande.
Brun den ca. 10 min. ved 250ºC.
Dæmp varmen til 160ºC og steg køllen ca. ¾-1 time.
Mens køllen steger, kan man på ægte italiensk manér enten dryppe den med lidt hvidvin eller stænke med lidt god vineddike.
Lad køllen trække 10 min. under folie, inden den skæres for.
Server små pillede kartofler vendt i lidt smør og persille samt stegte aubergineskiver eller grønne bønner til lammekøllen.