½ l. vand
75 g gult majsmel (ikke stivelse eller Maizena)
50 g gær
1 dl sirup
2 tsk salt
1 spsk smør
650 g hvedemel
Kom majsmelet i en stor bageskål. Bring vandet i kog. Hæld det ned til majsmelet og rør rundt i blandingen, så der ikke danner sig klumper i den. Lad denne blanding stå en halv time.
Opløs gæren i 1 dl lunkent vand. Kom sirup, salt, smør og gær i majsblandingen. Tilsæt hvedemelet og rør grundigt. Kom dejen i to smurte sandkageforme og lad dem hæve ca. 1 time til dobbelt størrelse et lunt sted, dækket af et viske- stykke. Bag i forvarmet ovn ved 180 º i ca. 50 minutter. Tag brødene ud af formene og afkøl på en brødrist.