Logo

Salat med kammuslinger, kylling og lime-chilidressing

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

 En vietnamesisk salat i en smuk kombination af dampede, rå og syltede­de ingredienser med en overvældende sammensætning af noget sprødt og noget blødt og forskellige smagsnuan­cer. Det er let og sundt. (4 personer)
 
Dressing:
2 fed finthakket hvidløg.
2 finthakkede mellemstore milde chili.
Saft af 1 lime 
1 dl kokosnød-vinaigre.
1 ½ dl fishsauce.
5 spsk sukker
 
Syltet mango:
1 skrællet grøn mango i juliennestrimler.
1 ¼ dl lys vinaigre.
3 spsk suk­ker 
1 tsk salt.
3 dl vand
 
Fjerkræ og skaldyr:
Jordnøddeolie.
1 stort kyllingebryst fra en fritgående kylling.
12 store kam­muslinger.
Salt
 
Salat:
1 agurk befriet for kerner i julienne.
1 stængel finthakket citrongræs (kun det bløde stykke) .
1 spsk hakkede korianderblade
 
Pynt:
24 mynteblade.
1 spsk stegte skalotteløg.
2 spsk ristede grofthakkede peanuts
 
Dressing:
Kom alle ingredienser i en skål og pisk dem sammen.
Juster sma­gen af chili.
Denne dressing er velegnet til grillet seafood, svinekød, fjerkræ og oksekød og kan tilberedes adskillige dage før servering og skal blot opbevares på køl. En uundværlig sauce i det vietnamesiske køkken.
 
Syltet mango:
Læg alle ingredienser undtagen mangostrimlerne i en gryde og bring i kog.
Rør af og til, til sukkeret er opløst.
Tag gryden af blusset og køl lagen af.
Læg mangostrimlerne i en skål og dæk med den kolde lage.
Vend rundt, læg låg på og stil på køl.
 
Fjerkræ og skaldyr:
Pensl kyllingebrystet med jordnøddeolie, krydr med salt og grill det gyldent på begge sider.
Opbevar ved stuetemperatur til servering.
Sauter kammuslingerne smukt gyldne på alle sider i lidt olie.
Stil til side indtil servering.
 
Salat:
Læg syltet mango i en si, så al lage løber fra.
Bland mango, agurk, citrongræs og koriander i en skål.
 
Anretning:
Skær kyllingebrystet i mundrette stykker.
Fordel salaten på 4 tallerkener, læg kyllingestykker og kammuslinger ovenpå.
Øs dressing på og pynt med mynteblade, peanuts og skalotteløg.
 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,8 (5 stemmer)
Siden er blevet set 3.104 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her