Grillede kammuslinger - skønt! En virkelig dejlig og delikat
forret.
Til 4 personer. Marineringstid: 1 time Tilberedningstid: ca.
112 time
#
300 g frosne kammuslinger
250 g champignoner
evt. 8 store rejer eller hummerhaler
salt og peber fra kværn
Marinade:
1 dl olie
3 spsk hvidvin eller vermouth
2 skalotteløg
1 bdt persille
*
1. Lad kammuslingerne tø op.
Rens champignonerne; skær evt. en bid af stilken af, hvis
den er meget lang.
2. Kom rejer eller hummerhaler i kogende, saltet vand og lad
dem koge røde.
3. Dup muslingerne tørre.
Stik dem på lange spid skiftevis med champignoner og de
pillede hummerhaler/rejer.
4. Læg spiddene i et fad.
Pisk olie med hvidvin eller vermouth og de finthakkede
skalotteløg samt halvdelen af den hakkede persille.
Hæld det over spiddene, der skal trække 1 time i køleskabet.
Vend dem ofte.
5. Lad spiddene dryppe af og drys med peber.
Grill dem 2-3 min. på hver side. Vend dem ofte.
Drys med salt.
6. Der hører flûte og grøn salat til disse skaldyrsspid, som
drysses med resten af den hakkede persille ved serveringen.
Fiskesauce til
grill-fisk
Det enkleste, du kan servere til grill-fisk er marinaden
eller lidt kryddersmør, men mange vil gerne have en »rigtig«sauce. Lav en
opbagt sauce af 20 g smør, 2 spsk hvedemel og 2-3 dl fiskebouillon, hvidvin
og/eller fløde.
Smag den til med salt og peber og »fyld« den med 1 spsk
finthakket, rød peberfrugt, 1 hakket, hårdkogt æg og rigeligt hakket dild eller
persille.