1 dl yoghurt naturel
1 spsk citronsaft
1 tsk salt
2 spsk Tandoori krydderi
4 kyllingebryster uden skind (ca. 600 g)
Tilbehør:
1 kg mellemstore kartofler
1 spsk olie
1 lime
Agurkeraita:
1-2 agurker
½ l. yoghurt naturel, fx Harmonie
1 bdt mynte
salt og peber
Rør yoghurt godt sammen med salt, citronsaft og Tandoori krydderi. Vend kyllingestykkerne i marinaden og sæt dem i køleskabet et par timer eller dagen før.
Skrub eller skræl kartoflerne og skær dem i kvarte.
Vend dem med olie, salt og peber og bred dem ud på en bageplade med bagepapir.
Læg kyllingestykkerne i en bradepande med bagepapir.
Sæt det hele i ovnen med varmluft ved 225ºC i ca. 25 minutter.
Agurkeraita:
Hæld yoghurten i et kaffefilter og lad den dryppe af ½ time.
Skrab yoghurten ud af kaffefilteret og rør den igennem.
Tilsæt groftrevet agurk og finthakket mynte.
Smag til med salt og peber.
Server med limebåde og agurkeraita.
Tips: Du kan købe færdigblandet Tandoori krydderi i special-forretninger. Man kan også selv blande Tandoori krydderi af 1 fed knust hvidløg, 1 tsk garam masala, 1 tsk stødt ingefær, 1 tsk stødt chili, ¼ tsk stødt gurkemeje, 1 tsk stødt koriander, evt. rød farve